Indblæsningsposer eller tekstilkanaler er runde poser eller D-formede poser. Poserne er udført i tekstilmateriale, der egner sig til indblæsning og fordeling af luft.
Indblæsningsposerne fås i individuel længde og diameter.
Tekstilmaterialet er specialfremstillet i Polyester/Trevira CS.
Kanalerne leveres også med dyser og spalter.
Har du brug for hjælp eller
et tilbud på indblæsningsposer?
Så tag kontakt til os direkte her
Hvorfor vælge indblæsningsposer?
Indblæsningsposer er yderst gode til effektiv luftfordeling, og sørger for et godt indeklima. Poserne fremstilles i et let tekstilmateriale, og giver en ensartet og trækfri fordeling af luften. Et dårligt indeklima kan give hovedpine og træthed, hvorfor det er vigtigt at opretholde et sundt indeklima. Dette er især vigtigt i lokaler, hvor mange mennesker er samlet. Det kunne for eksempel være i skoler, kontorer, butikker eller motionsrum. Tung og stillestående luft kan forhindres med et godt ventilationssystem, hvilket nemt kan skabes med indblæsningsposer. Et tekstilbaseret ventilationssystem skaber optimal luftfordeling, og kan nemt fungere som et alternativ til stålkanaler.
Indblæsningsposerne fås desuden i individuel længde og diameter. Indblæsningsposerne er lette at vedligeholde, og kan nemt tages ned og vaskes i en almindelig vaskemaskine. Dog kan det anbefales at behandle dine indblæsningsposer med en antibakteriel behandling, hvis de er placeret i meget fugtige miljøer, hvor de kan blive udsat for skimmel og andre mikroorganismer. Indblæsningsposerne findes også som lavimpuls- og hybridkanaler, som er lavet i åndbare tekstiler, hvor der altid trænger lidt luft igennem posens overflade. På den måde opstår der ingen problemer med kondens på overfladen af indblæsningsposerne. Denne løsning kan for eksempel være en gode idé i svømmehaller eller lignende.