Bedre filtervalg gav kæmpe besparelser

Oprettet d.

Bedre filtervalg gav kæmpe besparelser

Det betaler sig at arbejde målrettet med den optimale filterløsning, både hvad angår drift og økonomi

En større dansk produktionsvirksomhed, der anvender gasturbiner til energiproduktion for egen produktion, var udfordret af forurenet luft, der blandt andet satte sig på turbinernes rotorblade. Anlægget krævede derfor hyppige driftsstop på grund af rengøring. Filterløsningen i anlægget bestod af patronfiltre.

Simas Filters foreslog – på baggrund af erfaringer fra USA – virksomheden at teste en løsning med specielt udviklede patronfiltre og et forfilter. Idéen var at etablere en to-trins løsning og lade forfiltre opfange de grove partikler og patronfiltre de finere partikler, hvor mikset af de to filterlag modsvarede forureningstypen.

Effekten viste sig at være rigtig god – så god at løsningen medførte, at driftsstop grundet vask af turbine kunne nedsættes betragteligt. En ændret rengøringsfrekvens fra hver 10. dag til 4 gange årligt har betydet en årlig besparelse på 112.500 kr. alene til vask, vel at mærke uden større filterforbrug. I tillæg har virksomheden opnået gevinster i form af mindre slid på komponenter, mindre vedligehold og reducerede serviceomkostninger. Samtidig er energiproduktionen steget 2,2 GW. Samlet set løber de mange fordele ved bedre filtervalg op i mere end 800.000 kr. årligt i besparelser og øget produktion.

Løsningen blev igangsat som en test hos kunden, men fungerer nu som permanent løsning.

Har du en udfordring med din nuværende filterløsning?

Når du samarbejder med Simas Filters A/S, får du altid kompetent rådgivning om den optimale filterløsning til netop dit behov. Tag kontakt til vores konsulenter for en uforpligtende snak på telefon 87 58 10 20 eller /kontakt/.